• I København stiger tallene for første gang i flere år. Tjek, om indbruddene stiger i din kommune

    ソース: BDK Borsnyt / 30 4 2024 05:46:48   America/Chicago

    I 2021 begyndte tallene for indbrud at dale. År efter år faldt de lidt efter lidt. Men for første gang siden coronapandemien overtog landet, måler Danmarks Statistik nu en stigning i Københavns Kommune. Antallet af indbrud i private hjem i første kvartal i år i København er oppe på 205, og det er 42 procent højere, end det var i første kvartal af 2023. Her var tallet på 144. De er dog stadig lavere, end de var i 2020, hvor tallet i Københavns Kommune var på 276. »Indbrud kommer ofte i bølger, hvor vi oplever, at omrejsende kriminelle udfører flere indbrud på kort tid. Det kan have en sammenhæng med den stigning, vi så i starten af året. Det er dog væsentligt at understrege, at vi generelt oplever meget få indbrud sammenlignet med tidligere,« siger Mathias Holm, der er leder af den ene af Københavns Politis to sektioner, der er specialiseret i efterforskning af indbrud, i et skriftligt svar til Berlingske. Han påpeger dog, at det er »et område, som er højt prioriteret« hos dem, og de sidder flere sektioner, som efterforsker netop indbrudssager. »Vi har en omfattende og løbende indsats, blandt andet hos mine kolleger i nærpolitiet, som forebygger indbrud sammen med borgerne i politikredsen. Vakse borgere har da også en stor aktie i kampen mod indbrud, blandt andet gennem appen Nabohjælp.« Og det er ikke bare i Københavns Kommune, at der er begået flere indbrud. Tjek din region eller kommune I Region Hovedstaden har der generelt været 23 procent flere indbrud i første kvartal af 2024, end der var i første kvartal af 2023. Region Hovedstaden er også den region i Danmark, hvor der er sket den største stigning i indbrud. Her kan du se, hvordan det ser ud i landets andre regioner: I Region Nordjylland er et fald på 19 procent I Region Midtjylland er en stigning på 20 procent I Region Syddanmark er et fald på tre procent I Region Sjælland er et fald på 30 procent Tilsammen i Danmark er der dermed en stigning på fem procent. Men der er stor forskel på, hvor slemt det ser ud i de enkelte kommuner. Hvis man zoomer ind på konkrete kommuner, er tallene blandt andet særlig høje i Ishøj Kommune, hvor der kan ses en stigning på 325 procent. Her kan du se, hvordan det ser ud i din kommune: https://www.berlingske.dk/samfund/i-koebenhavn-stiger-tallene-for-foerste-gang-i-flere-aar-tjek-om
シェアする